RRV4
Totalrenovering og helhedsplan bolig
Klassisk murermestervilla fra 1921, der er undergået en forvandling fra nedslidt til udlejningsejendom med to lejligheder til opdateret og tidssvarende en-familiebolig. Boligen er knap 150 m2 og rummer en famile på tre.
I stueplan er tre rum omdannet til et stort leverum med køkkenet som omdrejningspunkt og hjerte. I entreen er der rykket en væg og gjort plads til en stor skabsvæg, så al familiens praktik kan samles og gemmes væk. Derudover er der fra entre adgang til badeværelse og gæsteværelse/kontor.
En halvsvingstrappe fører til første sal, hvor de helt store rumlige ændringer er foretaget. Reposet er åbnet op til kip og den gamle indgangsdør til lejligheden sløjfet. En væg er flyttet for at skabe symmetri omkring kvisten mod vejen, hvor et større vindue sørger for at gangarealet er fyldt med dagslys og udsigten over mod den modsatliggende grønne plads og træer indrammes. En ny trappe, med samme detaljering og materialevalg som den eksisterende, fører op mod det tidigere loftrum. Andensalen er omdannet til stort to-delt børeværelse med en vinduesvæg og ovenlysvinduer, der sørger for gennemgående lys.
Første salen består af tre værelser, et stort badeværelse samt reposet, hvor en indbygget bænk i kvisten indbyder til ophold.
I den tidligere plan var der udelukkende adgang til det ene værelse via et gennemgangsværelse. En dobbeltskabsvæg, der går mod skunken og en kvadratisk fordelingsgang sørger nu for bedre rumfordeling og separate indgange.
Huset er indrettet med fem individulle værelser og et badeværelse på hver plan, så der er plads og fleksibilitet til, der kan rykkes rundt efter behov.